Hvad er energirenovering?

Energirenovering kan være mange ting. Se på hvilke tiltag, der har størst effekt, når du skal vurdere, hvad du kan gøre for at energiforbedre i boligen.
Det mest effektive handler om, at holde bedre på varmen i din bolig. (isolering af vægge, lofter, gulve samt nye tætningslister m.m.)
Derefter kommer det, der handler om selve varmeanlægget og elforsyningen. (oliefyr, gasfyr, fjernvarme jordvarme, varmepumper, solceller, regulering af varme m.m.)
Sidst kommer det, der handler om adfærd – hvordan boligen anvendes og løbende kan vedligeholdes (fx hvad du selv kan gøre som at vaske tøj ved lavere temperaturer, slukke vandet når du børster tænder, slukke for stand-by strøm, sikre servicetjek af dine installationer osv.)
Energirenovering handler grundlæggende om, at energioptimere din bolig, og dermed spare penge og opnå den komfort, som kan opnås i langt de fleste huse.
Hvis du vil fremtidssikre din bolig, er energirenovering et vigtigt parameter. Dertil kommer de lovhensyn, der er på byggeri og renovering, som både boligejere og håndværkere skal sætte sig ind i, inden et byggeri- eller renoveringsprojekt påbegyndes.

 

Hvad kan du energirenovere?

  • Tag- og loftkonstruktioner, herunder ovenlys
  • Facade, vinduer og døre
  • Ventilation og tætning
  • Varmeinstallationer
Hvilke renoveringer, der passer til dig, afhænger af din hustype.

 

Tænk energirenovering ind i dine byggeprojekter

Tænk også energirenovering ind i dine byggeprojekter i øvrigt, når du renoverer og bygger på din bolig. Det kan godt betale sig at tænke fremad og gennemtænke tilstanden på alle boligens bygningsdele, inden du går i gang.

Søgaard Naturenergi
Pregehøjvej 21
4800 Nykøbing F.

Tlf. 21 28 42 70
Mail: palle@vvs-naturenergi.dk